Booking af foredrag med Lone Kühlmann
- journalist, TV-vært, forfatter.
Få liv i debatten
Lone Kühlmann er, journalist og forfatter, professionel, humoristisk, provokerende foredragsholder og debattør.
Lone Kühlmann er også en engageret ordstyrer og foredragsholder, med en årelang erfaring fra både de store politiske møder og mindre paneldebatter - om emner af en hver art. Lone Kuhlmann er levende optaget af samfundet, samtiden og samlivet.
Læs og lev med
Gennem et langt liv i pressen har hun været tæt på begivenhedernes centrum. Hun har skrevet om sine mange iagttagelser i en række bøger med mange forskellige emner fra sikkerhedspolitik over biografier til ligestilling.
Desuden har Lone Kühlmann bidraget til en lang række antologier
Vær med
Lone Kühlmann er altid en efterspurgt debattør, foredragsholder eller ordstyrer.
Foredragsemner med Lone Kühlmann:
Livet er ikke en strøgtur.
Dette er hendes foredrag, baseret på bogen af samme navn med brevkassespørgsmål og -svar fra 1924-2000.
Bogen udkom i efteråret 2001 og er en livlig kulturhistorisk pejling af danske kvinders - og mænds - liv og roller igennem 75 år.
Livet er livet værd.
Man er selv med til at bestemme, om man vil være tilskuer eller deltager. Kollektive løsninger kræver individuelt ansvar, hvis de skal have nogen som helst virkning.
Det hele menneske.
Arbejdslivet er ikke hele livet. I det nye årtusinde er det ikke kun kvinder, der skal få tingene til "at hænge sammen". Også mænd må erkende, at en familie ikke "bare" er et bagland, og at skriveborde og vigtige møder ikke i længden kan beskytte én mod det virkelige liv.
De andres skyld.
Det dårligste udgangspunkt for et demokrati er, at det alt sammen er de andres skyld. Men det er langt det mest almindelige. Når noget går galt, ser vi os om efter et sted, hvor vi kan lægge ansvaret fra os.
Sæsonens nye Bøger.
Lone Kühlmann har i 12 år anmeldt kulturlitteratur, biografier, debatbøger m.m. for bibliotekarer og boghandlere. Foredraget er altid opdateret med de sidste nye udgivelser. Et must for alle bogelskere
Lev Selv.
Et muntert og provokerende foredrag baseret på bestselleren af samme navn. Her tager Lone Kühlmann fat på mange af de myter, som især kvinder ligger under for - både på arbejdspladsen og i familien.
Tag en taxa og lad arvingerne gå.
Alderdom er ikke længere lig med affældighed. Vi har brug for nytænkning og et brud med stakkel-forestillingerne. Hvad forventer vi af alderdommen" Glæder vi os til at få tid til eftertanke, tid til os selv? Frygter vi forfaldet - eller lidt af det hele?
NYHED: Med slør – og uden
Dette foredrag bygger på bogen af samme navn, som Lone Kühlmann har lavet sammen med fotografen Tine Harden.
Det handler om familiens og især kvinders situation i et moderne arabisk land, Syrien.
Der er ligestilling i grundloven på alle områder – undtagen i familien. En kvinde kan blive højesteretsdommer, men hun kan ikke gå ud af sin hoveddør uden sin mands tilladelse.
Et rodsammen af tradition, religion, fordomme og uvidenhed fastholder familierne i et flere tusinde år gammelt mønster.
Samtidig gør ydre pres, at både kvinder og mænd finder stolthed og styrke i deres idenditet som arabere og muslimer. Sløret et kommet på mode igen – også blandt veluddannede. Det bæres som et adelsmærke, ikke som tegn på undertrykkelse.
Et foredrag som giver en nøgle til forståelse af mange af de adfærdsmønstre hos flygtninge og indvandrere i Danmark, som virker så ubegribelige for os.