Booking af musik med Festmaskinen
Vi præsenterer Festmaskinen!
Festmaskinen er et af landets mest anerkendte backingbands. Et kollektiv af højt estimerede og dygtige musikere, der med stor musikalitet, nerve og stilistisk sikkerhed, backer enhver solist.
Orkesteret er med sine 21 år på bagen og sit samspil med landets største solister - der favner navne i spændet fra Peter Belli til Tina Dickow, fra Michael Bundesen til Rasmus Seebach og fra Birthe Kjær til Nik & Jay - et af landets mest veletablerede backingbands. Og artisterne elsker at spille med dem.
Festmaskinen har en unik evne til, med deres åbenlyse passion for musikken, utrættelige energi på scenen og snorlige professionalisme, at skabe en synlig og hørbar kemi mellem artist og band. En energi og varme, som rækker ud, løfter og smitter af på publikum.
Men Festmaskinen er mere end et professionelt backingband. Det er også et liveband, der tager sagen i egen hånd og trækker fuldt dansegulv med et bredt repertoire af egne coverversioner.
At Festmaskinen spiller backing på Rasmus Seebachs liveudgivelse af ”Du’ det dejligste”, optaget live i Royal Arena foran 13.000 gæster, og at bandets blæsergruppe ”The Rusty Trombones” turnerer fast med Lukas Graham, er blot et lille kuriosum.
Musikerne i Festmaskinen har bl.a. tourneret og indspillet med: Lars H.U.G. Søs Fenger, Erann DD, Jette Torp, Michael Learns to Rock, Tintin og Hårtørrerne, Anders Blichfeldt, Jonz, Lis Sørensen, Humleridderne, Johnny Logan, Klüvers bigband, Helle Hansen Group, Søren Sko, EyeQ, Bobo Moreno, Kristine Blond , Jascha Richter, Poul Krebs, Dante Thomas, George Michael Jam, Tina Dickow, Monique, McEinar, Freya, Henning Stærk, Rocknalle, Abbarevival, Ester Brohus og mange mange flere……
Tag navnet Festmaskinen helt bogstaveligt. Når disse disse toptunede musikere starter op, skal der meget til at standse dem igen. Festmaskinen er et orkestre der sætter spor. Natten er og bliver altid for kort med Festmaskinen. Publikum giver kun modvilligt slip på Festmaskinen når de med deres sublime spil trykker serie efter serie af tophits ud over dansegulvet.
Festmaskinen’s rutinerede medlemmer har spillet i utallige sammenhænge igennem årene, og nu har de samlet brikkerne til denne velsmurte partymaskine der giver maksimal udnyttelse af gutternes sublime musikalitet og professionelle sceneshow. En velsmurt Festmaskinen uden afbrydelser.
Festmaskinen sætter turbo på til store arrangementer:
Stort orkester, stort show, stor lyd. Bandet består udover selve maskinen på fem personer af to ekstra blæsere – en trompet og en sax – samt to dejlige korpiger der også vil give solistiske indslag. Det giver en Festmaskine med i alt ni musikere, der insisterer på at køre i højeste, velsmurte gear til alle lejligheder. Det endelige produkt består af lutter tophits fremført med drive, charme og ekstra højpoleret glans. Festmaskinen’s konservatorieuddannede musikere står for sublim kvalitet, musikalitet og et professionelt overskud, der resulterer i et specielt udadvendt og sprudlende sceneshow.
Har du brug for musik under middagen, kan Festmaskinen’s fem faste musikere levere en lækker pakke med jazzklassikere og evergreens i smagfuld easy-listening stil. Festmaskinen – altid velsmurt og uden afbrydelser.