Foredrag om Guns N’ Roses

Foredrag om Guns N’ Roses

Kontakt Lykke Music & Events for booking - eller yderligere info on foredraget om Guns N´Roses

Send forespørgsel

Foredrag om Guns N´Roses - fortalt af Mikkel Elbech 

Guns N’ Roses – Et opgør med illusionerne! 

Fremragende, meget inspirerende!
Ole Rosenstand Svidt, chefredaktør, GAFFA

Guns N’ Roses bliver ofte reduceret til den klichéfyldte myte om bandet, der udlevede drømmen om sex, drugs and rock n’ roll. Til en håndfuld af bandets største hits og nogle af musikhistoriens største skandaler. De fleste husker blot sange som Sweet Child O’ Mine, Paradise City og Welcome To The Jungle, og da bandet imploderede midt i 90’erne, blev det i medierne reduceret til at være Axl Roses egoprojekt.

Musikjournalist, forfatter og storytellingekspert Mikkel Elbech er imidlertid stærkt utilfreds med denne reduktionistiske tilgang til det, der er et hans personlige yndlingsbands. I sit foredrag vil han derfor tage et opgør med alle disse illusioner og åbne Guns N’ Roses-universet op på en ny og gribende måde. Han vil fortælle en både underholdende, overraskende og inspirerende fortælling om et band, som alle gik rundt og troede, de kendte.

Man kan blandt andet glæde sig til at få helt nye perspektiver på Axl Rose som sangskriver og komme ind under huden på den unikke dynamik mellem Axl og Slash, der ikke blot skabte grobunden for rygtet som ’The Most Dangerous Band in the World’, men også udgjorde et musikalsk makkerskab af en særlig kaliber.

Undervejs vil der være masser af konkrete nedslag i bandets dragende historie, ligesom man også vil blive klogere på den samlede diskografi, når Mikkel Elbech bevæger sig langt udover de numre, som alle kender. Derudover vil Elbech give et spændende indblik i den sagnomspundne periode fra slutningen af 90’erne og frem til gendannelsen i 2016.

Om end foredragets omdrejningspunkt naturligvis er Elbechs fortælling om bandet, kan man også glæde sig til en oplevelse, der byder på masser af musik og fængende videoklip.

I sit virke som musikjournalist har Mikkel Elbech interviewet Slash to gange. Han har også lavet tre maratoninterviews med Bumblefoot, en af guitaristerne i det ’nye Guns N’ Roses’, som undervejs kom med afsløringer om voksenmobning, voldstrusler og hans ønske om at dø.

Da albummet Chinese Democracy endelig så dagens lys i 2008, var det Elbech, som GAFFA bad om at fortælle den komplekse historie om det album, som mange troede aldrig ville udkomme. Derudover har han oplevet bandet talrige gange på tværs af to kontinenter og har sågar taget en art pilgrimsrejse til Axl Rose og Izzy Stradlins hjemby, Lafayette i Indiana.

Elbech har således de helt rette forudsætninger for at fortælle en historie om Guns N’ Roses, der både vil berige og underholde dem, der allerede er fans af bandet, og dem, der generelt bare elsker levende og passionerede musikhistoriske foredrag.

Book et foredrag om Guns N´Roses til jeres næste event!

Du er velkommen til at kontakte Lykke Music & Events helt uforpligtende, enten via vores bookingformular, på mail - eller ring til os på tlf. 9712 7811 

Vi vil hurtigst muligt vende tilbage med pris og ledighed.

Varighed - Foredraget om Guns N´Roses varer 2x45 min.

Geografi - Foredrag kan holdes i hele landet, - transport tilkommer.

Læs anmeldelser

Fremragende, meget inspirerende!

Ole Rosenstand Svidt, chefredaktør, GAFFA


Mikkel leverede et engageret og vidende foredrag for en udsolgt lounge på Turbinen. Det var både nuanceret og underholdende – og godt krydret med billeder, lyd og video samt personlige anekdoter, der løfter foredraget og gør det vedkommende. Jeg booker meget gerne Mikkel en anden gang.

– Michael Gonzalez, Musikansvarlig på Turbinen i Randers


Det var virkelig godt. Jeg vil anbefale folk at opleve foredraget, uanset om man er Guns N’ Roses-fan eller ej.

– Jonas, 35 år, Randers


En perfekt indføring i Guns N’ Roses i ord, lyd, billeder og video – og en medrivende rejse gennem bandets karriere og Axl Roses gale og geniale visioner. Bidderne fra de interviews, som Mikkel selv har lavet med Slash og Bumblefoot, gjorde foredraget unikt og vedkommende.

– Jakob Edut, medlem af GN’R Tribute


Sikke en aften! Stemningen i rummet slog gnister. Mikkel leverede en både personlig og vidende fortælling om bandet, musikerne og alt det udenom, som vi alle slugte råt. Velvalgte lyd- og videoklip undervejs mindede os om, at det langt fra er for sjov. GN’R er et rockband HELT deroppe sammen med de aller-allerstørste, og det var som at komme en tur med backstage!
Hvis du vil vide mere om GN’R og ikke mindst, hvad det er for en rockhistorie, de har bidraget til og skrevet sig selv ind i, er her muligheden. Mikkel ved utrolig meget om bandet og den musikalske samtid og historierne – og så er han den eneste jeg har hørt om, der er lykkes med at bede Slash tage solbrillerne af, uden selv at få en på øjet! Bandets historie er ikke en historie for sarte sjæle, men er mere autentisk i sin udvikling og DNA, end jeg havde turde håbe på.
Tak for en fantastisk aften, vi kommer igen næste gang!

– Jacob, 47 år, Aarhus