• Karin Flensborg

Karin Flensborg

Foredrag med humor og eftertanke

Kontakt Lykke Music & Events for booking - eller for yderligere info om Karin Flensborg

Send forespørgsel

Booking af foredrag med Karin Flensborg

Karin Flensborg booking af foredrag oplæsning. De syv dødssynder

Karin Flensborg er en frisk og humoristisk fortæller og skattet foredragsholder. 

Når Karin Flensborg holder sine foredrag, er det en blanding af oplæsning og skuespil. Hun tryllebinder og har en formidabel evne til at formidle sit budskab med en uafbrudt ordstrøm uden ’øh pauser’. Hun bruger sjældent manuskript og drager tilhørerne ind, når hun billedligt beskriver. Karin Flensborg kan om nogen fortælle, så enhver kan forstå og se historien for sig.

I sin fortællekunst inddrager Karin Flensborg myter og eventyr, Andersen og Blixen - alt set i nutidsoptik og humorens troldspejl.

Karin Flensborg kan engageres med flg. emner:

- men dronningen kunne mere end at køre i karet
Et festligt foredrag med historier om danske dronninger og madammer.
Fornøjelige fortællinger med veloplagte dask til dagens danske damer.

De syv dødssynder
En fortælleaften
I middelalderen fandt man frem til, at i mængden af menneskelige svagheder var der syv, der skilte sig ud som de værste:
Hovmod, vrede, gerrighed, misundelse, dovenskab, fråseri og utugt.
I en perlerække af fortællinger fra vikingetid til Karen Blixen sætter Karin Flensborg disse dødssynder i en nutidsoptik. Her svinges pisken  over dagens dansker til både gys, grin og eftertanke.
Er synderne syndige nu omdage?

Kunsten at holde de unge ud
Hvordan klarer vi os som ældre, når vi ikke længere bestemmer det hele, som vi plejede da vi var unge.
Vi kan synes at verden er af lave og at alting var bedre i gamle dage. Men vi kan også gå en anden vej og som Karin Flensborg se det sjove i generationsforskellene. Det gør hun i en blanding af foredrag og fortælling, som hun kalder ”Kunsten at holde de unge ud”, hvor der både bliver plads til ”ældrebyrder” og ”det grå guld”, H.C. Andersen eventyr, sære madvaner, ”me too”, ”mit-id”, pengesedler som forsvinder og alt det andet, som nu er vores dagligdag i Danmark.

En fornøjelig times tid til smil og eftertanke.

Skarnsknægte og dydsmønstre
Vikingerne vidste, at det er skarnsknægte som Knold og Tot, Emil fra Lønneberg og Loke, der holder livets hjul i gang.
Med deres historier om guder og jætter giver de nutiden nogle nakkedrag om kreativitetsjag, sundhedsapostleri og andre moder og unoder.
Et muntert foredrag med stof til eftertanke.

  • Bog og musikudgivelser med Karin Flensborg:
    Karin Flensborg booking af foredrag oplæsning. De syv dødssynder• Lurvehætte. Drama 1980.
    • Eventyrdans - bog og bånd (sammen med Ingrid Oberborbeck). Folkeskolens Musiklærerforening 1992.
    • Og ræven blev så fed - bog og cd (sammen med Ingrid Oberbeck). Folkeskolens Musiklærerforening 1995.
    • Fem middelalderviser - bog og video (sammen med Kirsten Fredens). Folkeskolens Musiklærerforening 1999.
    • Tid til fortælling - grundbog 2003 (sammen med Kirsten Thonsgaard). Forlaget Klim.
    Voksne Damer - fortællinger 2004 (sammen med Kirsten Thonsgaard). Forlaget Klim. 
    • Desuden artikler i tidsskrifter om drama og fortælling.